Beskrivelse:
Ja hvordan udtaler man egentlig det - mit bud er: kuskus.
Couscous er lavet af fintmalet durum hvedemel, som er varmebehandlet og formet,
så de ligner små knækkede hvedekorn.
Vi fik det som tilbehør en aften, hvor jeg havde tilsat en ½ tsk gurgemeje i vandet til couscousene.
Det giver den lidt mere gule farve, som jo egentlig er meget pænt i boller.
Hvis du gerne vil lave disse boller, men ikke har en rest, så er det meget nemt,
for couscous tager ca 3 min at lave.
Opskriften giver 15-16 boller
Ingredienser:
5 dl lunken vand
600 g hvedemel (min 12% protein)
100 g frøblanding (se nedenfor)
200 g couscous (færdig lavede)
7 g tørgær/25 g alm gør
3 spsk olivenolie
10 g salt
10 g sukker
10 g bageenzymer
10 g hvedesur
Sådan gør du:
Hvis du ikke har en rest couscous:
Hæld 200 g cous cous op i en skål og tilsæt 3 dl kogende vand.
Lad det trække 3-4 min. omrør.
Bemærk at du nok ikke skal bruge det hele, da opskriften er med færdiglavede couscous.
Har du en rest couscous:
Hæld alt sammen (ved alm gær opløses dette førs i vandet)
Hold ca 100 g hvedemel tilbage.
Hvedemelet tilsættes løbende, når dejen røres.
Røres indtil dejen slipper siderne (6-8 min)
Tildæk med film og hæv 1 time.
Hæld lidt olivenolie på dit bord og hæld dejen ud herpå.
Stram dejen op og skær dem efterfølgende ud i 90-95 g pr stk.
Form som boller og læg på en hulplade.
Efterhæv 20 min
Gerne et sted (hævetelt) hvor du kan ha en skål med kogende vand stående under dejen
Bages ved 200 g i 16-18 min.
Hold øje med bollerne, da ovne bager forskelligt.
Kernetemperatur på 95 g.
¤ Du laver en frøblanding af forskellige frø, som du har til senere brug, af følgende:
75 g solsikkekerner
75 g græskarkerner
75 g havregryn grov
50 g chiafrø
50 g sesam frø
50 g hørfrø
25 g groft rugmel
25 g poppet rugkerner
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes