Fastelavnsboller 

Gammeldags med creme, og remonce


Beskrivelse:

Hvert år er vi mange, der glæder os til februar, når fastelavnsbollernes tid atter kommer.

De er altid populære til en kop kaffe eller chokolade - og lad endelig børnene være med,

for form og udseende kommer sig ikke så nøje - det vigtigste er at være sammen om at bage.

Du kan vælge at lave din egen vanillacreme eller købe en pakke.

Men husk den skal være bagestærk, så cremen ikke løber ud.

Opskriften giver ca 12 fastelavnsboller


Ingredienser:

Dejen:

75 g mælk

75 g blødt smør

5 g tørgær/20 g alm gær

20 g sukker

250 g hvedemel

3 g salt

1 æg


Cremen:

1 vaniljestang

2 æggeblommer

25 g sukker

20 g maizena

200 g sødmælk


Remonce

50 g marcipan

50 g sukker

50 g blødt smør


Sådan gør du:

Cremen:

Del vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud. Bland kornene med lidt sukker for at skille vaniljekornene ad.

Rør æggeblommer, sukker, maizena og vanilje sammen i en gryde. Kom mælken og den tomme vaniljestang i.

Varm blandingen op under middelvarme, mens du pisker let. Når cremen koger, så tages den af varmen.

Kom cremen i en skål, dæk den med husholdningsfilm direkte oven på cremen, så den ikke danner en hinde.

Lad cremen køle i køleskabet, mens du laver dejen.


Dejen:
Lun mælken i en gryde eller i en microovn til den er håndværm.

Tag gryden af varmen, kom smørret i og lad det smelte. Hæld smør- og mælkeblandingen i en skål.

Kom gær i og rør rundt så gæren opløses. Kom ægget i blandingen og rør det ud.

Bland hvedemel, kardemomme, salt og sukker sammen og ælt dejen godt til den er glat og skinnende og ikke hænger ved bordet.

Kom film over dejen. Kom et viskestykke over og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter.


Remonce:
Kom marcipan, sukker og blødt smør i en skål.

Rør det godt sammen med en ske.

Stil til side.


Vend dejen ud på et let meldrysset bord og rul den ud til et rektangel på ca 30 x 40 cm.

Skær dejen i firkanter på ca. 12 x 12 cm.

Kom en spsk. remonce og en spsk. vaniljecreme på midten af dejen.

Fold hvert hjørne ind over fyldet og tryk dejen godt sammen hele vejen rundt, så der ikke er nogle åbne sprækker, hvor fyldet kan løbe ud.

Sæt fastelavnsbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, med foldningen nedad.

Lad fastelavnsbollerne efterhæve under et stykke film og viskestykke i 45 minutter.

Tænd ovnen på 200 grader over/under varme. Stil en tom bageplade i nederste rille i ovnen.

Pisk et æg sammen og pensl fastelavnsbollerne, når de har efterhævet.

Sæt én plade fastelavnsbolle i midten af ovnen.

Hæld kogende vand i den tomme bageplade og luk ovnen.

Bag de hjemmelavede fastelavnsboller med damp i 10.

Fjern bagepladen med vand og bag fastelavnsbollerne i yderligere cirka 5 minutter til gyldne.

Hold øje med fastelavnsbollerne da ovne bager forskelligt.

Lad fastelavnsbollerne køle af på en rist og smør dem med en tyk glasur, evt blandet med chokolade og drys med krymmel eller lign.


Tip:

Hvis du synes, at der skal være mere fyld i, inden du serverer, kan du lave et lille hul i bunden af bollen, og sprøjte marmelade ind i den.


Fastelavnsboller