Tyrkiske boller


Beskrivelse:

Denne opskrift er lånt af Merve Ak.

Disse Tyrkiske wienerbrødsagtige boller er fantastiske.

De bliver store, og kan bruges som "bryde-brød" - til supper, eller måske bare med smør på.


Ingredienser:

2 dl lunken vand

2 dl lun mælk

1 dl solsikkeolie eller anden smagsneutral olie + lidt ekstra til udrulning

1 tsk salt

2 spsk sukker

150 blødt smør

600-800 g hvedemel

12,5 g tørgær/50 g gær

2 æggehvider

2 æggeblommer


Sådan gør du:

Bland vand, mælk, sukker, salt, gær, olie og æggehvider i en skål til gæret er opløst.

Tilsæt mel lidt af gangen til dejen er let klistret.

Det er forskelligt hvor meget mel der skal bruges, alt efter meltypen.

Ælt dejen i minimum 5 minutter.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Når dejen har hævet, vendes den ud på et bord smurt med smagsneutral olie.

Der skal ikke bruges mere mel.

Fordel lidt olie i hænderne og tryk dejen til den er ca. 0,5 cm tyk.

Fordel 50 g blødt smør på dejen. Dejen skal foldes i tre lag i alt med smør imellem.

Fold den ene side ind over dejen, fordel igen 50 g smør på den del der netop er foldet ind.

Fold nu den sidste del af dejen indover og fordel igen 50 g smør på den ene halvdel af dejen.

Fold til sidst dejen sammen på midten.

Tryk dejen godt flad, og skær dejen ud i 2 cm. brede strimler. Snur dejen og saml til en ring.

Lad dem efterhæve i 15 min. og pensl forsigtigt med en blanding af æggeblommer.

Drys topping på (birkes, nigella frø, sesam eller lign.

Bag dem i ca. 17-20 min. eller til de er gyldne.

Tjek evt. bunden


Tyrkisk brød
Tyrkisk brød