Ciabatta brød


Beskrivelse:

Italienske ciabatta brød der aldrig slår fejl.

Brødene får store huller en sprød skorpe og en lækker blød og syrlig krumme.

Dem vil dine gæster elske dig for, når de serveres til en lækker tapas, suppe eller noget helt  andet.

Jeg har bagt disse brød på et bagestål fra Bagesten, du kan sagtens bruge alm. ovn.

Opskriften giver 3 brød.


Ingredienser:

800 g Manitoba mel

700 g vand

15 g salt

1 g tørgær/5 g alm gær


Sådan gør du:

Opløs vand, salt og gær i en stor skål.

Vend melet i med en gaffel/grudeske.

Rør kun til alt melet er fugtigt.

Tildæk skålen med witawrap eller en plastik pose.

Lad dejen stå i 12-18 timer et køligt sted (ikke for koldt)

Tænd ovnen på max grader 275-300 grader - varmluft.

Har du et bagestål, så tænd ovnen ½ time før, og sæt stålet ind.

Drys mel på bordet og hæld dejen ud.

Fold dejen et par gange ind over sig selv, så den strammes op.

Der skal ikke æltes og efterhæves.

Del dejen i 3 lige store dele og vend dem i mel, hvorefter de trækkes ud, så de passer på din bradepande.

Bag i 18-20 min nederst i ovnen.

Hold øje med brødene - de skal ende med at ha' lidt sort skorpe og pletter før de er færdige.


Ciabatta brød