Focaccia


Beskrivelse:

Italiensk klassiker når det er bedst.

Minder lidt om pizza, men bliver brugt som tilbehør til andre retter, eller som sandwichbrød.

Har du en rest i overskud, så prøv at lave resten til en Italiensk sandwich.

Flæk focaccia og smør sennep på begge sider, tilsæt skinke, ost og tomat.

Giv den et par min i toasteren - Yummi!

Her har jeg lavet et madbrød - klassikeren er med timian, havsalt og olivenolie.

Jeg har lavet to udgaver - en med halve cherrytomater og en med rødløg.


Opskriften giver 1 stort brød eller 2 mindre.


Ingredienser:

3½ dl lunkent vand

½ dl olivenolie

3 g tørgær/10 g alm  gær

500 g tipo 00 

10 g havsalt/Grovsalt

½ rødløg

5 cherrytomater

Krydderurter f.eks. timian eller rosmarin


Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne i en skål og ælt dejen godt sammen i ca. 3 min. ved lav hastighed og 6-10 min.
ved høj hastighed (til dejen samler sig og slipper bunden) - bemærk at dejen skal være lidt klistret.
Hæld dejen over i en oliesmurt skål/bøtte med et vådt klæde/film over sig i ca. 3 timer.
Smør en bradepande godt med olivenolie i og tryk den ud med fingrene så den fylder det meste af bradepanden.
Hæld olivenolie udover dejen og  drys med masser af havsalt, og hvis du vil ha' krydderurter, tomater og
løg mm på, så læg det på nu.

Tryk fingrene ned i dejen så olien og krydderierne kommer ned i hullerne.

Hæv overdækket i min 1 time.

Bag herefter i ca 25 min ved 200 g - varmluft.

Hold øje med brødet, da ovne bager forskelligt - kernetemperatur på 95 g.

Ta ud af ovnen og bradepanden og læg til afkøling.

Server som et helt brød til at brække af, eller skær det ud i passende stykker.



Focaccia