Pitabrød


Beskrivelse:

Pitabrød - eller oversat fra græsk - fladtbrød, er en dejlig og populær spise blandt børnefamilierne.

Her kan børnene selv fylde det i som de ønsker.

Denne opskrift giver ca 8-10 stk, afhængig af hvor store man gør dem.


Ingredienser:

400 g vand

5 g tørgær/20 g alm gær

575 g manitiba mel måske en smule mere

7 g salt

5 g sukker

10 g olivenolie


Sådan gør du:

Koldt vand kommes i skålen til røremaskinen, og gær tilsættes. Rør gæren ud i vandet.

Vej manitobamel af med salt og sukker i en anden skål, og blandt det sammen.

Ælt nu gradvist melet i sammen med olivenolie, og ælt cirka 10-12 minutter ved middel hastighed.

Dejen til pitabrød er ret fast, og sådan skal den være.

Tag dejen op af skålen, virk dejen op og læg den tilbage i skålen.

Overdæk med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Det tager cirka en time.

Dejen virkes derefter op igen, men anvend ikke mere mel end højest nødvendigt på bordet.

Hæv igen ca 15 min.

Rul dejen ud til en rektangel der er ca 1,5-2 cm tyk.

Brug en ring, eller alternativt en glasskål, som sættes på dejen og skær herefter med en kniv rundt om den.

Herved opnås meget ens pitabrød stykker.

Hæv igen 15 min.


Alternativt:

Pitabrødsdejen vejes af på 125 gram pr. styk.

Tril derefter dejstykkerne til boller, og lad dem hæve 15 minutter.

Rul så bollerne ud til store pitabrød, der er cirka en halv centimeter tykke. Hæv igen 15 minutter.


Forvarm ovnen til 250 grader varmluft.


Pitabrødene bages gerne på bagestål, men en almindelig bageplade med bagepapir kan også gøre det.

Bedst resultat får du dog på bagestål.

Bag 3-4 pitabrød ad gangen, og de skal have cirka 4-5 minutter, og er færdige når kanten er gylden og de er blevet store og luftige i ovnen.


Når dine pitaer kommer ud af ovnen, lægges en hårdt opvreden visketykke over pitabrødene.

Det gør brødene lækre og bløde.

Pita brød