Nem - uden surdej
Beskrivelse:
Rugbrød kan være svært at lave. Især de mange udgaver der kræver en surdej.
Har du ingen surdej - så er denne opskrift lige noget for dig, der gerne vil lave dit eget rugbrød.
Opskriften giver 1 stort brød
Ingredienser:
200 g frøblanding ¤
350 g Groft rugmel
200 g fuldkorns hvedemel
10 g maltmel
15 g Salt
2 dl Kærnemælk/Cremefraiche/Skyr eller andet surmælksprodukt
2 dl Mørkt Øl
1,5 dl vand
6 g Tørgær/25 g alm gær
Hvid sesamfrø
Majsdrys
Sådan gør du:
Alle ingredienser røres sammen i 10-12 min.
Virker dejen for tør, tilsættes lidt ekstra mørkt øl.
Smør din rugbrødsform - 2,5 liter - med sprayfedt.
Hæld dejen i formen og glat den ud med en spartel - dyp den evt i lidt vand.
Tildæk formen med film og lad den stå min 1 time og hvile.
Vil du gemme din dej til senere, stilles den nu i køleskabet. Den kan holde sig i en lille uge før den skal bages.
Ta' en kødnål og stik forsigtigt i dejen (helt til bunden) jævnt over hele rugbrødet.
(herved undgår du lufthuller i brødet)
Pensel overfladen med lidt vand og dryd birkes, sesamfrø og majsdrys på.
Stil i en 200 g forvarmet ovn og bag 65 min.
Når tiden er gået, tages temperaturen - skal min være 95 g.
Hvis ikke temperaturen er nået, gives lidt mere tid.
Ta ud af formen, så snart den er færdigbagt og afkøl inden du skærer i den.
¤ Frøblanding:
Du laver en frøblanding af forskellige frø/kerner, som du har til senere brug, af følgende:
75 g solsikkekerner
75 g græskarkerner
75 g havregryn grov
50 g chiafrø
50 g sesam frø
50 g hørfrø
25 g groft rugmel
25 g poppet rugkerner
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes