Rugbrød

m/solsikkekerner og gulerødder


Beskrivelse:

Dette rugbrød holder sig frisk rigtig længe, bla. pga. gulerødderne.

Det er utroligt let at lave, når først man har alle ingredienserne i huset.


Opskriften giver 1 stort rugbrød ca 1800 g eller 2 små á 900 g.

(billedet viser 2 små)


Ingredienser:

7 dl lunken vand

350 g groft rugmel

200 g sigtet rugmel

50 g poppet rug

100 g hvedemel

100 g solsikke kerner

80 g nem sur

150 g revne gulerødder

7 g tørgær

1 spsk rørsukker

1 spsk maltmel

2 tsk salt

Blå birkes


Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne i røremaskinen - brug K-spaden.

Ælt det hele godt igennem, 3-4 min langsom hastighed, og 3-4 min hurtig hastighed.

Hæld i en eller to sprayfedt smurte forme.

Fordel dejen med en spartel som dyppes i lidt vand, for ikke at hænge ved.

Top med blå birkes.

Hæves overdækket med folie eller i en plastikpose i 60 min.

Bages ved 200 g i ca 60 min.

Kernetemperaturen skal være min 96 g.


rugbrød solsikkekerner gulerødder