Beskrivelse:
Det lyder måske besværligt, men det er ikke så svært endda.
Har du en kuglegrill, så kan du være med.
Får du først "smag" for at lave dine egne rødvarer - så kan du slet ikke lade være
Jeg laver alle mine ting i en Weber Smokey Mountain, men mange andre kan bruges til røgning.
Ingredienser:
2 stk svinemørbrad
1½ l vand
350 g salt
200 g brun farin
1 løg
2-3 hvidløg
2 tsk peber
Røgesmuld
Sådan gør du:
Kog vandet med salt, farin, løg, hvidløg og peber i ca 10. min og afkøl lagen.
Rens dine mørbrad for sener, hinder og evt bimørbrad
Læg mørbradene i lagen i 1 døgn i køleskabet.
Efter 1 døgn hældes vandet fra og mørbradene udvaskes i rent vand et par timer.
Hæld vandet fra, og tør mørbradene grundigt - og hæng/læg til tørre i køleskabet i 2 døgn.
Du er nu klar til at ryge dine mørbrad.
Når din smoker/grill er 65-70 g varm er den klar til dine mørbrad.
Hæng/læg mørbradene på grillen og tilsæt smuld eller chonks, så der udvikler sig røg.
Fyld løbende smuld/chonks på, hvis røgen bliver svagere.
Efter 3 timer er dine mørbrad klar.
Skæres ud i skiver til pålæg eller skæres i lidt større stykker til f.eks. en forret.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes