Beskrivelse:
Bygmel er en fin fuldkornsmel hvor 100% af kornet er brugt.
Byg er en af de kornsorter som vi dyrker mest af her i Danmark, og det er en gammel kornsort som vi har brugt meget igennem tiderne, feks. til byggrød, dyre foder el. til øl fremstilling.
Byg indeholder ikke så meget gluten, så hvis det bruges alene bliver brødene tynde.
Bygmel er god at blande med andre meltyper og i modsætning til andre kornarter indeholder byg store mængder af stoffet betaglukan samt aminosyrer.
Opskriften giver 5 flutes
Ingredienser:
650 g Manitoba mel
150 g bygmel
5 dl. vand
2 spsk rapsolie
12,5 g tørgør/5o g alm gær
10 g sukker
10 g salt
10 g bageenzymer
Sådan gør du:
Hæld alt sammen (hold lidt af melet tilbage) og rør 5-6 min ved laveste hastighed og 3-4 min ved hurtigste hastighed.
Dejen skal slippe siderne til sidst - tilsæt ekstra mel hvis nødvendigt.
Sæt til hævning 45-60 min
Slå dejen ud på et meldrysset bord
(jeg bruger en plexiglasplade med et stykke skridmåtte under, for at skåne bordet mest muligt)
Fold og vend dejen flere gange Nord, Syd, Øst, Vest.
Til sidst strammes dejen op og deles i 5 lige store dele.
Flutesene formes og sættes på en smurt hulplade eller plade med bagepapir.
Stil i din ovn ved 30 g i ca 40 min.
Sæt en lille skål med kogende vand i bunden af ovnen - for at hæve ved damp.
Kan din ovn ikke gå ned til 30 g - så stil pladen ind i ovnen - slukket, men stadig med kogende vand i en skål.
Ta bollerne ud og stil ovnen til 200 g.
Pensl flutesene med vand og drys lidt fuldkornsmel på.
Når ovnen er varm, stilles flutesene ind og bages i 18-20 min.
Hold øje med dem, da ovne bager forskelligt.
Kernetemperaturen skal være på 95 g
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes