Muffin makroner chokolade


Muffin med makroner

og chokolade


Beskrivelse:

Denne muffin er virkelig sprød.

Noget man ikke umiddelbart forbinder med muffins.

Det er naturligvis makronerne i dem, der gør dette.

Dem skulle du prøve at lave, de vil helt sikkert gøre lykke.

I bliver sendt tilbage til Mormor tiden, hvor makornerne var i højsædet.


Opskriften giver ca 20 muffins.


Ingredienser:

3 æg

250 gram sukker

1 spsk mandelessens

125 gram smeltet smør

125 gram hvedemel

125 gram knuste makroner

Ca. 150 gram chokolade kan udelades


Mandler grofthakkede til topping. Kan udelades


Sådan gør du:

Smelt smørret i gryde ell. 20 sekunder i mikrobølgeovnen og lad det afkøle.
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt mandelessens
Rør det smeltede smør i/pisk kun let.
Sigt hvedemelet i og vend dejen rundt med dejskraber.
Knus makronerne og rør dem i. Makronerne knuses nemmest i en plasticpose.

Hak chokoladen groft og tilsæt.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Læg ca. 1 spsk dej i hver papirmuffinform
Der bliver ca. 20 muffins af denne portion.
Hak mandlerne groft og drys på toppen (mandlerne kan også vendes i dejen)

Bag muffins'ene ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft.
Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.