Beskrivelse:
Jeg er jæger, og det hænder at jeg skyder et par ænder, og hvad gør man så med dem?
Jeg har forsøgt at lave ande karbonader svøbt i hjemmelavet bacon.
Kender du en jæger, så hør om han kan skaffe et par ænder - og prøv denne herlige ret.
Opskriften er til 2 personer
Ingredienser:
2-4 vild andebryster (afhængig af størrelsen)
eller brug alt kødet fra anden, efter udbening
Bacon
1 æg
1 spsk Mel
1 lille finthakket løg (kan udelukkes)
salt og peber
Sådan gør du:
De ferske andebryster/andekødet og et par skiver bacon hakkes i kødhakker/blender
Røres sammen som en frikadellefars, med salt, peber, æg, mel og løg
Farsen formes nu til karbonader og der svøbes et stykke bacon omkring siderne.
Steges på grillen eller i ovnen ved 200 g (undgå pande, da bacon så ikke vil blive sprødt)
Steges ca 5-6 min på hver side.
Tiden kan variere - så prøv dig lidt frem
Server med hjemmelavede bådskårne kartoffler, waldorffsalat og grøn salat
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes