Beskrivelse:
Mørbrad er et sikert hit - og slår aldrig fejl.
Her i en udgave med svin, hj.lavede kartoffelbåde, bønner gratineret med ost og bånd-salat.
Ved tilberedningen af kartoflerne har jeg brugt en airfryer, men de kan sagtens laves i en alm. ovn
Opskriften er til 3-4 personer
Ingredienser:
1-2 stk svinemørbrad (afhængig af størrelse)
600-800 g kartofler skåret ud i både
Icebergsalat
½ agurk
1 - 2 gulerødder
Vindruer
½ pose bønner
Solsikkekerner
Revet cheddar ost
Krydderier, salt og peber
Rapsolie
Lime.
Sådan gør du:
Skær kartoflerne ud i både.
Kartoflerne lægges nu i koldt vand i ½ time, for at trække stivelse ud af dem.
Efter en halv time hældes vandet fra kartoflerne og lægges i kurven i airfryeren 20 min ved 100 g.
De skal nu gennemgå en tørreproces.
Efter 20 min er dine kartofler klar til næste step.
Hæld dem over i en stor skål/plastpose tilsæt 2-3 spsk olivenolie/vindruekerneolie.
Tilsæt salt, peber og krydderier hvis dette ønskes. Rør godt rundt og fordel olien/krydderierene på kartoflerne.
Hæld kartoflerne tilbage i airfryerens kurv og giv nu 18-20 min ved 180 g.
Ryst kurven løbende.
Rens din mørbrad for hinder, sener og evt. bi-mørbrad.
Skær den ud i 3-4 stykker
Stil bøfferne op og bank dem flade.
Tilføj diverse krydderier, salt og peber og pensl lidt med rapsolie
Steges på en varm grill eller på stegepande ca 3 min på hver side.
Ved servering presses limesaft ud over bøfferne.
Icebergsalaten skæres fint
Agurk og gulerødderne skæres i strimler med en grøntsagsskærer eller en kartoffelskræller
Server på en tallerken og top med druerne.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes