Kyllingeschnitzel

m/æg nudler og spinat


Beskrivelse:

Her er en udgave af den berømte Wienerschnitzel - med kylling.

For at lave lidt variantion af en schnitzel og måske prøve noget der ikke er så fed,

så prøv denne udgave, der er lavet i en Airfryer.

Har du ingen Airfryer, så kan disse laves i ovnen i stedet for. - husk blot at vende dem undervejs.

Opskriften er til 2 personer


Ingredienser:

2 stk kyllinge bryster

mel

mælk

1-2 æg

Panko rasp (alm kan godt bruges, bliver måske ikke helt så sprødt)

salt, peber, karry

ca 100 g frisk spinat

125 g fuldkorns ægnudler

8-10 stk cherry tomater

Parmasan ost

Balsamico dressing


Sådan gør du:

Bank kyllingebrysterne flade, så de får en nogenlunde ens tykkelse.

Vend dem i mælk

Vend dem i mel

Vend dem i æg (skal være sammenrørte)

vend dem til sidst i rasp.

TIlsæt diverse krydderier, salt, peber og karry

Læg dem i Airfryer kurven i ca. 15 min ved 180 g

(ingen olie eller fedtstof)


Hæld ægnudlerne op i kogende vand i 2-3 min.

Ta dem af vandet og hæld dem over i en olieret Vorkpande/sauté pande.

Efter 2-3 min tilsættes tomater og spinat.

TIlsæt lidt salt og peber efter engen smag.

Rør blandingen godt rundt.

Server kyllingeschnitzlerne med ægnudlerne og læg 1-2 spsk balsamico dressing på tallerknen.

Top det hele med revet parmasanost (kan udelades)