Beskrivelse:
Prøv noget nyt! Fyld noget inden i din karbonade.
Her en udgave med kyllingefars.
Denne opskrift er lavet i Airfryer Phillips XXL.
Man kan sagtens lave det i alm ovn.
Opskriften er til 1 person
Ingredienser:
250 g kyllinge fars
1 rød kartoffel
Frisk Mozzarella ost
Jalapenos
salt, peber
Salat - som du selv ønsker det.
Brød - f.eks. Majs Flutes
Sådan gør du:
Skræl din røde kartoffel, og skær den ud i stænger på ca 1,5 x 1,5 cm i tykkelse.
Bruger du ikke det hele, lægges resten i en plastpose i køleskabet. Kan sagtens holde sig nogle dage.
Kartoffelstængerne lægges nu i koldt vand i ca ½ time, for at trække stivelse ud af dem.
Efter en halv time hældes vandet fra kartoffelstængerne og lægges i kurven i airfryeren 20 min ved 100 g.
De skal nu gennemgå en tørreproces.
I mellemtiden tager du 250 g kyllinge fars og deler op i 150 g + 100 g
Form som en karbonade og lav et lille hul i midten.
Heri lægges mozzarella og jalapenos.
Krydderier, salt og peber tilsættes
De sidste 100 g fars lægges ovenpå, som top på karbonaden.
Krydderier tilsættes.
Efter 20 min er dine kartofler klar til næste step.
Hæld dem over i en stor skål/plastpose tilsæt 2-3 spsk olivenolie/vindruekerneolie.
Tilsæt salt, peber og krydderier hvis dette ønskes. Rør godt rundt og fordel olien/krydderierene på stængerne.
Hæld kartoflerne tilbage i airfryerens kurv og giv nu 18-20 min ved 180 g.
Ryst kurven løbende.
Lav nu din salat til retten - frit efter eget ønske.
Efter ca 6-8 min lægges en rist/pande over kartoflerne i kurven, hvorpå man lægger kyllingekarbonaden.
Skru varmen og til 200 g - hold øje med tingene ca hvert 5 min. da tiden kan variere fra airfryer til airfryer.
Velbekomme
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes