Kyllingebryst med søde kartofler


Beskrivelse:

Vi elsker kylling!

Denne udgave er lavet i vores Phillips XXL arifryer.

Fordelen ved airfryeren er, at du kan lave næsten alle dele på en gang, og så er det hurtigt.

Denne gang blev det med søde kartofler, stegte tomater, rød pebersnack og halve rødløg.

Du kan sagtens lave opskriften i en almindelig ovn.

Opskriften er angivet til 1 person.


Ingredienser:

1 stk kyllinge bryst

½ stor sød/rød kartoffel

½ rød pebersnack

1 rødløg

1 stor tomat


Sådan gør du:

Skræl din røde kartoffel, og skær den ud i stænger på ca 1,5 x 1,5 cm i tykkelse.

Bruger du ikke det hele, lægges resten i en plastpose i køleskabet. Kan sagtens holde sig nogle dage.

Kartoffelstængerne lægges nu i koldt vand i ½ time, for at trække stivelse ud af dem.

Efter en halv time hældes vandet fra kartoffelstængerne og lægges i kurven i airfryeren 20 min ved 100 g.

De skal nu gennemgå en tørreproces.


I mellemtiden krydres dit kyllingebryst, frit efter eget valg.

Tomaten gives et x snit i toppen og der smøres med lidt olivenolie, strø lidt salt og krydderier ovenpå.

Rødløget pilles og deles på midten - ikke på langs, da ringene så vil falde fra hinanden.

Pensles nu med olivenolie og krydderier efter eget valg.

Det røde Snackpeber flækkes på langs og pensles ligeledes med olivenolie, salt og krydderier tilføjes.


Efter 20 min er dine kartofler klar til næste step.

Hæld dem over i en stor skål/plastpose tilsæt 2-3 spsk olivenolie/vindruekerneolie.

Tilsæt salt, peber og krydderier hvis dette ønskes. Rør godt rundt og fordel olien/krydderierene på stængerne.

Hæld kartoflerne tilbage i airfryerens kurv og giv nu 18-20 min ved 180 g.

Ryst kurven løbende.


Efter ca 5-6 min lægges en rist over kartoflerne i kurven, hvorpå man lægger sit kyllingebryst og grøntsagerne.

Skru varmen og til 200 g - hold øje med tingene ca hvert 5 min. da tiden kan variere fra airfryer til airfryer.


Velbekomme

Kyllingebryst