Pasta con verdure e trota

Pasta med grøntsager og ørred


Beskrivelse:

Her er en opskrift med inspiration fra Italien.

Kniber det for familien at spise fisk?

Så er her måske en mulighed for at "camouflere" fisken.

Jov, det smager da af fisk, men ørreden udgør en lille del af ingredienserne i denne ret.


Opskriften et til 2-3 personer


Ingredienser:

500 g ørred filetter

250 g Hvede pasta Gnocchetti Sardi (muslingeskaller)

1 stort rødløg grofthakket

5-6 brune champignon groft hakket

5-6 cherry tomater 

1 rød peber groft hakket

100 g rød spidskål groft hakket

Bredbladet persille

1 dl cremefine 7% (jov, du må gerne bruge fløde)

Parmasan ost

Div krydderier

salt - peber


Sådan gør du:

Kog din pasta i 8-10 min jf. pakningen.

Kryder dine ørred filetter godt med diverse kryderrier.

(Jeg brugte Mango-Karry, salt og citron-peber)

Giv dem flere snit på skind siden, så de ikke krymper sammen på panden.

Steg filetterne i olie på skind siden - i en sauerté pande, - til du kan se, at oversiden begynder at få

en anden farve.

Vend filetterne og steg videre til de er gennemstegte - 5-8 min.

Ta skindet af filetterne og del fisken i små mundrette stykker.

Hak rødløg, champignon, rød spidskål og peberfrugt groft.

Svits det i panden hvor du stegte dine fisk, ved at tilsætte de forskellige ting løbende,

da ikke alt skal ha lige lang tid.

Tilsæt ny grøntsag ca hvert andet minut.

Start med løgene, så champignon, spidskål, peberfrugt og tomater.

Tilsæt nu pasta til til grøntsagerne.

Rør godt rundt og varm godt igennem.

Tilsæt cremefine og rør rundt.

Tilsæt fisken og rør stille rundt, så ikke fisken bliver ødelagt.

Server i en stor dyb tallerken, og top med parmasanost og grofthakket bredbladet persille.