Beskrivelse:
Havre stykker er en af mine favoritter.
Min kone elsker de lidt mere mørke og grove rundstykker, så derfor måtte jeg finde frem til
en mørk udgave af disse lækre rundstykker.
Opskriften giver 6 rundstykker
Ingredienser:
2 dl lunken vand
200 g manitobamel
30 g havregryn
6 g maltmel
5 g salt
6 g bageenzymer
10 g hvedesur
6 g tørgær
1 tsk sukker
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i røremaskinen og bland godt
Tilsæt vand
Rør på langsom hastighed til dejen er blank og slipper skålens sider.
- hvis dejen virker for tør tilsættes en lille "sjat" vand mere
Dejen rulles ud som en pizza - ca 20 cm og 1½-2 cm høj.
Der lægges et snit fra syd mod nord.
Nu står du med 2 halve dele.
Disse halvdele skæres nu op i 3 lige store dele.
Du ender op med 6 trekanter.
Placer dem på en hul-plade, eller alm plade med bagepapir.
Tip: se nedenfor
Pensel rundstykkerne med vand og drys med havregryn på toppen.
Lad rundstykkerne hvile overdækket et fugtigt sted i ca 45 min.
Imens forvarmes ovnen til 250 g og en bradepande/staniolbakke sættes ind i bunden.
Herefter skrues ned til 210 g - og stykkerne bages (varmluft) i 18-20 min
Hold øje med dem, da ovne er forskellige.
Så snart rundstykkerne er kommet i ovnen hældes ½ kop koldt vand i bradepanden/staniolbakken.
Hvis din ovn har damp funktion bruges denne.
Husk at tage din bakke/bradepanden ud efter ca 10 min.
Åbn og luk lugen på ovnen igen ca hver 5 min for at få dampen ud.
Lad rundstykkerne afkøle på en rist.
Tip: På dette tidspunkt kan du fryse rundstykkerne og ta dem op som "bake-off"
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes