Beskrivelse:
Flotte ser de ud, med deres karakteristiske facon.
Alle kender smagen af dette rundstykke - og dine bliver ligesom bagerens.
Opskriften giver ca. 14 rundstykker.
Ingredienser:
450 g Manitoba mel
100 g Durum
10 g salt
12 g Bageenzymer (kan udelades)
12,5 g tørgær/50 g alm gær
3,5 dl vand
Bruger du alm. gær blandes dette først med det lunkne vand.
Alle ingredienserne blandes (inkl. tørgær) og æltes først 5 minutter ved lavt tempo – gerne i en røremaskine – herefter 5 minutter ved højt tempo.
Rundstykker vejes af med en vægt på 80-90g pr. stk., og formes som boller.
Lav et par kryds snit i midten af bollen - jeg bruger gerne en æbledeler, og presser ned over bollen, så den får den rigtige form.
Pensel med vand og dyp møllehjulene i blå birkes.
Sættes på en plade – gerne en hul plade, da det fordeler varme og damp bedre.
På et lunt og gerne fugtigt sted skal rundstykkerne hæve i 45 minutter.
(Jeg bruger min ovn på 30 grader)
Stil en tom bradepande i bunden af din ovn – medmindre den har dampfunktion.
Tænd ovnen på varmluft og 250°C.
Når ovnen er varm sættes pladen i ovnen.
Hæld en kop vand i den varme bradepande i bunden af ovnen. Luk ovnlågen og skru ned på 210°C – stadig varmluft.
Bages i ca. 18 minutter, eller til rundstykkerne er flotte gyldne.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes