Beskrivelse:
Masser af korn, og de karakteristiske solsikke kerner i bunden
er nogle af kendetegnene for disse lækre morgen stykker.
Opskriften giver 12-14 stk
Ingredienser:
450 g Manitoba mel
100 g Durum
50 g frø blanding (Tip: se nedenfor)
10 g salt
12 g Bageenzymer (kan udelades)
12,5 g tørgær/50 g alm gær
4 dl vand
solsikkekerner til bunden
Hvide birkes og sesamfrø til toppen
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i røremaskinen og bland godt
Tilsæt vand
Rør på langsom hastighed til dejen er blank og slipper skålens sider.
- hvis dejen virker for tør tilsættes en lille "sjat" vand mere
Lad dejen hvile overdækket i 20 min.
Stræk og fold dejen flere gange.
Del dejen i 2 lige store stykker.
Disse rulles ud som en pizza - ca 20 cm og 1 cm høj.
Placer en håndfuld solsikkekerner under din dej, så de trykkes ind i dejen.
På midten lægges nu en lille rund skål 6-8 cm bred
Med en kniv skæres dejen omkring skålen.
Efter dette lægges et snit fra skålen mod syd - og et mod nord.
Nu står du med et rundt stykke og 2 halve dele.
Disse halvdele skæres nu op i 3 lige store dele.
Du ender op med 7 stykker - hvor af de 6 ligner trekanter.
Placer dem på en hul-plade, eller alm plade med bagepapir.
OBS: se nedenfor
Pensel lapperne med vand/mælk og drys med frø/kerner på toppen.
Lad rundstykkerne hvile overdækket i ca 45 min.
Imens forvarmes ovnen og en bradepande/staniolbakke sættes ind i bunde.
Bages ved 200 g (varmluft) i 18-20 min
Hold øje med dem, da ovne er forskellige.
Så snart lapperne er kommet i ovnen hældes ½ kop koldt vand i bradepanden/staniolbakken.
Hvis din ovn har damp funktion bruges denne.
Husk at tage din bakke/bradepanden ud efter ca 10 min.
Lad rundstykkerne afkøle på en rist.
OBS: På dette tidspunkt kan du fryse rundstykkerne og ta dem op som "bake-off"
Tip:
Du laver en frøblanding af forskellige frø, som du har til senere brug, af følgende:
75 g solsikkekerner
75 g græskarkerner
75 g havregryn grov
50 g chiafrø
50 g sesam frø
50 g hørfrø
25 g groft rugmel
25 g poppet rugkerner
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes