Beskrivelse:
En sjov variant af rundstykker, der har fået sit navn pga "skildpadde striberne" på rundstykket.
Opskriften giver 8-10 rundstykker
Ingredienser:
3 dl vand, håndvarmt
400 g hvedemel
100 g Manitoba mel
5 g tørgær/25 g alm gær
10 g salt
Birkes, sesamfrø eller lign.
Sådan gør du:
Bruger du alm. gær blandes dette først med det lunkne vand.
Alle ingredienserne blandes (inkl. tørgær) og æltes først 5 minutter ved lavt tempo – gerne i en røremaskine – herefter 5 minutter ved højt tempo.
Rundstykker vejes af med en vægt på ca 90 g pr. stk., og formes som boller.
Her er det vigtigt at du har en "form" som ligner en skildpadde - brug evt en æbledeler.
Pensel med vand og dyp rundstykkerne i en blanding af hvide og sorte sesam eller hvad du nu har lyst til.
Sættes på en plade – gerne en hul plade, da det fordeler varme og damp bedre.
På et lunt og gerne fugtigt sted skal rundstykkerne hæve i 45 minutter.
(Jeg bruger min ovn på 30 grader)
Stil en tom bradepande i bunden af din ovn – medmindre den har dampfunktion.
Tænd ovnen på varmluft og 250°C.
Når ovnen er varm sættes pladen i ovnen.
Hæld en kop vand i den varme bradepande i bunden af ovnen. Luk ovnlågen og skru ned på 210°C – stadig varmluft.
Bages i ca. 18 minutter, eller til rundstykkerne er flotte gyldne.
Tip: Rundstykkerne kan bages lidt mindre af og fryses ned til en anden dag.
Du kan også genvarme rundstykker dagen efter de er bagt – lige efter de er afkølede skal de i en lukket frysepose.
Når de skal varmes igen, skal de lige en tur under den kolde hane, og så have ca. 5 minutter i en forvarmet ovn ved 200°C varmluft.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes